Posted by Research on August 30, 2010
En beretning fra en ganske almindelig arbejdsuge på Stanford Center for Sleep Research af postdoc, Birgitte Rahbek Kornum.
Heldigvis har mit kontor vinduer. Så kan jeg nemlig se det dejlige Californiske sommervejr fra både skrivebordet og laboratoriebænken. Jeg har også en dør ud, men den skal være lukket, så der ikke løber egern ind på laboratoriet. Desværre kan vores air-condition anlæg ikke håndtere, at vi har ti brummende -80°C frysere stående, så det overkompenserer og gør, at jeg må sidde her med lange bukser og min fiberpels på for ikke at fryse. Det føles ikke som sommer, men det er det – kan jeg se – udenfor.
Fortæl en person med kataplexi en joke – og personen kollapser!
Jeg er på Stanford som postdoc for at forske i søvnsygdommen narkolepsi. Det er en sær sygdom, der rammer ca. en ud af 2000. Patienter med narkolepsi har en dårligt fungerende søvnregulering, så de falder i søvn hele tiden om dagen og vågner hele tiden om natten, groft sagt. De hårdest ramte har også katapleksi, et symptom der viser sig som en pludselig og kortvarig total muskellammelse udløst af intense følelser som glæde, latter, vrede og lignende. Kort sagt, fortæl en person med kataplexi en joke – og personen kollapser! Falder simpelthen om af grin. Og nej, det er ikke sjovt. Men spøjst. Nogle normale raske har faktisk en smule af dette – heraf udtrykket ”at blive blød i knæene”. Umiddelbart lyder det ikke som noget der har med søvn at gøre, men faktisk træder en lignende mekanisme i kraft når man drømmer. Alle mennesker drømmer hver nat, og for at undgå at man udfører drømmen, blokerer hjernen alle signaler til musklerne imens. Man er altså lammet, mens man drømmer. En teori om kataplexi er, at det er et søvnfænomen, der dukker op i vågen tilstand på grund af den grundlæggende fejl i søvnreguleringen hos narkoleptikere.
Møg-svært og fuldt af faldgruber
Det viser sig, at hele denne komplekse sygdom skyldes, at en lille gruppe celler i hjernen pludselig dør. Vi ved ikke hvorfor eller hvordan de dør, og det er her, at jeg kommer ind i billedet. Mit laboratorie her på Stanford arbejder med den hypotese, at cellerne dør pga et autoimmunt angreb. Altså, hvor kroppens eget immunsystem pludselig tager fejl og dræber disse helt specifikke og helt normale hjerneceller. Jeg undersøger, hvad der adskiller immunforsvaret hos raske i forhold til narkolepsipatienter. I øjeblikket undersøger jeg, hvor let immuncellerne dør under forskellige påvirkninger. I den forgangne uge har jeg afprøvet forskellige metoder, der skal bruges til at måle hvordan cellerne dør (det kan nemlig foregå via forskellige mekanismer). Først så virkede det overhovedet ikke. Der kom ikke noget signal. Så justerede jeg lidt, og så kom der signal, men også i den prøve, hvor der ikke skulle komme signal. Så justerede jeg igen. Og sådan er forskning hele tiden.
I går virkede det endelig. Yes. Nu skal jeg så igang med at måle på cellerne fra nogle raske forsøgpersoner for karakterisere det normale forløb. Engang ude i fremtiden når jeg forhåbentlig til også at måle på nogle celler fra narkolepsi patienter. Og måske er der en forskel. Måske ikke. Måske er det ikke celledød, men aktiveringen,der er fejlreguleret. Eller noget helt andet. Det er derfor forskning er sjovt. Man tager den eksisterende viden om noget, i dette tilfælde immunforsvaret og hjernen, og prøver at komme med et godt kvalificeret gæt på hvad der foregår når et fænomen som en sygdom opstår. Bagefter prøver man så at måle om det mon forholder sig sådan i virkeligheden. Det gælder om at holde tungen lige i munden når forsøgene skal designes, så svaret kan blive et klart ja eller nej og ikke bare et måske, måske ikke. Det er møg-svært og fuldt af faldgruber, men det må jeg fortælle mere om en anden gang, det her skal handle om hverdagen på Stanford og i Californien.
Det er mega fedt at være forsker på Stanford
Det er mega fedt at være forsker på Stanford – for nu at sige det ligeud. Selvom det ikke er et stort universitet, så er her eksperter inden for næsten alle felter. Det vil sige, at da jeg , der er uddannet hjerneforsker, begyndte at interessere mig for immunforsvaret, så tog jeg bare kontakt til en af disse eksperter, og nu får jeg så højt kvalificeret vejledning fra Dr. Steinmans gruppe. Oven i hatten tilbyder universitet kerneydelser, som består af ganske mange forskellige målinger og analyser man kan få foretaget på sine biologiske prøver. På denne måde sparer den enkelte forsker det, der måske er allermindst af – tid. Tempoet i forskningen bliver derefter- godt hjulpet af at alle arbejder meget og længe.
Med støtte fra Det Frie Forskningsråd
Jeg flyttede hertil sidste november med tre års løn fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom i lommen. Mit projekt er et samarbejde mellem bl.a. Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og Stanford Center for Sleep Sciences, og det er ganske lærerigt at opleve amerikanernes holdning til danske forskere. Der er stor respekt for fagligheden, og en vis storebror-agtig overbærenhed med omfanget og betydningen af den forskning der bedrives. Det kan virke arrogant, men er nok mere et spørgsmål om en slags ”ude godt men hjemme bedst” mentalitet. Jeg kan se, hvorfor det kan være svært for danske forskere at kæmpe sig til en solid plads på verdenscenen. Det har været særligt tydeligt hen over sommeren, hvor der har været lidt sværere at komme i kontakt med folk i Danmark. ”Is everybody in Denmark on vacation the whole summer?” spurgte chefen med et glimt i øjet.
Posted by Research on August 18, 2010
Når man sidder her på Innovation Center Denmark, som nærmest er placeret i Stanford’s baghave, kan man godt glemme det. For selvom Stanford, UC Berkeley og alle de andre universiteter i Californien er blandt verdens allerbedste, så går det desværre ned ad bakke for den almindelige amerikaner, når det drejer sig om at få sig en videregående uddannelse.
USA: Fra 1. plads til bundplacering
Fra at have været førende i verden i 1980’erne, som den nation med flest videregående uddannelser blandt 25-34 årige, er USA nu rutsjet ned på en 12. plads på OECD´s opgørelse blandt 36 vestlige lande. Kun 40.4 pct. gennemfører en videregående uddannelse. Den gule førertrøje går i stedet til Canada, hvor 55.8 pct. af den voksne befolkning har en videregående uddannelse. Danmark ligger i øvrigt på en lidet flaterende 13. plads. Det skyldes at danskere typisk bliver færdiguddannet i en højere alder, hvilket opgørelsen ikke kan tage højde for. USA er endelig det eneste land i opgørelsen, hvor de nye generationer ligefrem er ringere uddannede end deres forældre. Det sidste er særligt bekymrende for amerikanerne.
Kæmpe frafald - særligt blandt minoriteter
Denne triste nyhed er ikke gået ubemærket hen. For nyligt bragte den toneangivende avis New York Times nyheden, at USA nu er så bagud, at det går ud over konkurrenceevnen. Samme avis brugte efterfølgende spalteplads på en leder med titlen: ’USA går i sort’.
Men hvad i alverden kan forklare USA’s dramatiske rutsjetur på uddannelsesstigen? William Kirwan, rektor på US Maryland, peger på, at den amerikanske indsats på uddannelseområdet i mange år endsidigt har fokuseret på at få gymnasieelever til at påbegynde en uddannelse. Det betyder, at der har manglet et fokus på frafald. Resultatet er, at selvom flere i dag fortsætter en videregående uddannelse, er frafaldet eksploderet de seneste årtier.
Her er det minoriteterne, der tegner sig for en stor andel. Kun 30 pct. af afro-amerikanere mellem 25 og 34 år har en videregående uddannelse. For latinoerne er tallet helt nede på 20 pct.
Nu skal skuden på ret køl
Sidste år annoncerede præsident Barack Obama sit ”Graduation Initiative”. Ifølge præsidentens oplæg skal andelen af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, forøges med 5 mio. inden 2025.
Også i det amerikanske råd for videregående uddannelser, College Board, blæses til kamp mod det stigende frafald og de manglende studerende. I en rapport præsenteres 10 punkter, der skal vende skuden 180 grader. Punkterne omhandler særligt initiativer, der skal forbedre rådgivningen samt programmer til at fastholde de unge i uddannelsessystemet – lige fra folkeskolen og frem til den videregående uddannelse.
Stanford’s d.school smøger ærmerne op
Et af de områder hvor der, ifølge College Board, nu skal blæses til kamp, er på folkeskole og ungdomsuddannelse, det såkaldte K12-område. K12 er en forkortelse for kindergarten til 12. klassetrin, som er det sidste klassetrin for gratis uddannelse i USA. Det dækker også over skolebørn i alderen 4-19 år. Her skal der gribes ind med ekstra undervisningstilbud, økonomisk støtte o.l..
Et af de steder, hvor man allerede har fingrene godt nede i den amerikanske uddannelses-muld, er på det prestigefyldte Stanford University. Her forsker en af vores strategiskesamarbejdspartnere, d.school i, hvordan læringsmiljøet forbedres i skoler og gymnasier for K12-gruppen. Under sloganet ’Adding Innovation to Education’ viser d.schools forskning fordelene ved at lade fagområderne design, arkitektur og pædagogik mødes i klasseværelset.
Et eksempel på d.school’s arbejde med læringsmiljøer er Nueva School i Californien. Her har man bl.a. afsat tid og rum til, at eleverne en gang om ugen kan arbejde med egne projekter. Dertil fandt forskerholdet, at tilbageholdne elever typisk er utilpasse ved klassisk tavleundervisning. Derfor byggede forskerne særlige borde, hvor
bordpladerne er udskiftet med white boards. Her kan eleverne i mindre grupper arbejde om de udstukne emner, skrive undervejs og senere præsentere for klassen.
d.school har gratis rundture hvert 14. dag, så hvis du er i området og interesserer dig for uddannelsesforskning, så kom forbi og bliv inspireret.
Posted by Research on February 18, 2010
eweek på Stanford
Næste uge er der ”eweek” på verdens bedste iværksætteruniversitet; Stanford University. Vi er selvfølgelig med – sammen med hele tre delegationer fra Danmark.
Eweek står for entreprenørskabsuge, som hyldes i en hel uge hvert år i februar på Stanford University. Næste uge byder på mere end 30 gratis events – lige fra ”the role of social media in marketing” med MC Hammer til en Haiti relief workshop, hvor Roni Zeiger, Product Manager i Google Health fortæller, hvordan man kan være entreprenant ift. hjælpearbejde. Vi får besøg af i alt 15 danskere, der alle er kommet for at lære mere om entreprenørskab ”the Silicon Valley way”.
Facebook, Twitter, IDEO…og Innovation Center Denmark
Hvad har Facebook, Twitter, IDEO, Plug and Play Tech Center, SoonR, You Noodle, BASES, Stanford og Innovation Center Denmark til fælles? Ja vi er alle placeret i hjertet af Silicon Valley og værter, når vi får besøg af ikke færre end 3 delegationer fra Danmark i forbindelse med e-week i næste uge.
”The Silicon Valley Factor” vundet af Kristina fra Handelshøjskolen i Aarhus
I efteråret afviklede vi en entreprenørskabskonkurence med mere end 200 deltagere fra hhv. danske universiteter og Stanford University. Vinderprisen var en ”Silicon Valley full experience” i forbindelse med e-week. Prisen gik til Kristina Sedereviciute, der studerer ved Handelshøjskolen i Aarhus på Aarhus Universitet. Nu er tiden kommet til at indløse prisen. Kristina får følgeskab af danske vindere af Global Innovation Tournament samt en gruppe fra væksthuset Katalyst på Københavns Universitet – og de har alle en fantastisk uge i vente.
Sæt kryds i kalenderen!
Hvis I overvejer en studietur til Silicon Valley, så er der næppe nogen bedre uge at besøge os i. I kan allerede nu sætte kryds i kalenderen, da Stanford også byder på e-week 3. uge i februar 2011. Jeg håber, vi ses!
Posted by Research on February 16, 2010
Danskeren David Hansson bidrager med en anderledes og kontroversiel tilgang til venture kapital ved et foredrag på Stanford University.
En af de ting man hurtigt lærer, når man kommer til Silicon Valley, er, at venture kapital, dvs. risikovillig, intelligent kapital, er nøgleordet til en succesfuld virksomhedsopstart. Og alle trænes i, hvordan man kan få fat i de mange rare penge. Fx var jeg på entreprenørskabsakademi med 12 danske forskere i sidste uge på UC Davis. Hér var var hele omdrejningspunktet, hvordan man bedst sælger sin idé til VC’s (venture kapitalister), og kulminationen på akademiet var et 15 minutters “pitch” af alle deltageres idé for et hold VC’s.
1/3 af verdens venture kapital på én vej
1/3 af verdens venture kapital findes er samlet på én vej – Sand Hill Road – i Silicon Valley. Jeg har fået at vide, at man kan starte i den ene ende af vejen og besøge de forskellige VC’s med sin forretningsidé og være sikker på, at hvis idéen er god, så vil man ikke engang nå halvvejs ned ad vejen, før man står med en interesseret investor. Det er måske en overdrivelse, men det giver stadig et indtryk af hvor meget, venture kapital er i fokus hos iværksættere i Silicon Valley.
IT guru David Hansson: Opfinder af Ruby on Rails…og fra Danmark
I denne sammenhæng vil jeg nævne et interessant og kontroversielt foredrag, jeg hørte på Stanford University, for et par uger siden med en højt respekteret IT guru. Foredraget var særligt på i hvert fald to måder. For det første var foredragsholderen fra vores egen lille andedam, nemlig danskeren David Hansson, for det andet var det opfinderen af intet ringere end ”Ruby On Rails” – en programmeringstilgang, der har vundet respekt blandt mange IT kyndige for dets egenskab til at lette programmeringen.
Hansson: ”Venture kapital er tidsbombe”
Hanssons foredrag havde dog ikke fokus på programmering men på entrepreneurship og venture kapital. Hansson kaldte venture kapital en tidsindstillet bombe, som man så vidt muligt skulle holde sig fra. Ét af Hansson argumenter er, at der ikke er et egentligt behov for venture kapital hos de fleste IT start ups, og at omkostningerne ved at få en investor ind over sit projekt, er meget store i form af afgivelse af virksomhedsandele til de store griske VC’s – for at lægge sig op ad Hansson retorik.
Hellere lille og uden gæld end stor og gældsat….
Hansson præsenterede et fundamentalt anderledes syn på virksomheder, end det traditionelle Silicon Valley vækstmantra. Hansson præsenterede et mere (dansk?) afslappet forhold til arbejde og et større fokus på at vedligeholde en fornuftig work-life balance. Fx fortalte Hansson at han langt hellere vil arbejde i en lille virksomhed, der ikke nødvendigvis har en særlig god venture kapital profil, men hvor arbejdsmiljøet er afslappet og hvor ordet “venner” kommer før ordet “vækst”.
Dette syn er i modsætning til de fleste iværksætteres syn i Silicon Valley, der har fokus på at sikre, at deres virksomhed vokser og gerne så hurtigt som muligt. Selvom det ikke nødvendigvis er uforeneligt, at have en virksomhed med både stor vækst og gode arbejdsforhold, så synes det alligevel at være væksten, der får den største spalteplads her i Silicon Valley. Hvor tit læser man i medierne om virksomhed X, der har utrolig gode arbejdsforhold, hvor alle er glade og går tidligt, så de kan at hente deres børn og have en velfungerende familie, modsat virksomhed Y der har haft en vækst rate på så og så mange procent? Sat på spidsen er det vel CSR overfor penge, der er de to modstandere i bokseringen i dette blog indlæg.
Hansson: Helt på Stanford
Fornemmelsen til foredraget var også klar: De unge IT studerende på Stanford syntes, at David var en helt forklædt i hverdagstøj, og jeg hørte en studerende nævne for hans gruppe at “this is exactly how I feel of VC’s funding and entrepreneurship”, hvor responsen var en enig gruppe medstuderende, der entusiastisk fortsatte diskussionen på vej ud af auditoriet.
Rent personligt vil jeg sørge for ikke at sætte alle mine penge på bokseren med de mange sponsorer bag sig, men også have en anelse tiltro til den usponsorerede bokser med vennerne på sidelinjen. 11 ud af 12 gange kommer der en runde til – og nogle gange en knockout, som man ikke havde forventet.
Posted by Research on December 10, 2009
Dagens Gæsteblogger: Anders Handlos Grauslund
Frank Sinatra sang at New York var ”the city that never sleeps” – men jeg kan fortælle at det stykke jord, der strækker sig fra San Francisco til San Jose ligeledes er et sted, hvor ingen synes at sove. Hvorfor? Fordi alle arbejder fra tidlig morgen til sen (sen!) aften, mens de håber på og drømmer om at skabe radikale ændringer. Noget anderledes forholder det sig desværre fortsat i Danmark.
Udsendt af Novozymes
Jeg hedder Anders Handlos Grauslund, og har netop færdiggjort en MA i Bioteknologi på Københavns Universitet. Min rejse mod de ovenfor nævnte erkendelser begyndte, da jeg som studenter-ansat i Novozymes Business Development and Acquisitions (BDA) gæstede en workshop i Washington D.C. Workshoppen ’Algal Biofuels Technology Roadmap Workshop’, som blev afholdt af U.S. Department of Energy´s (DOE) Office of Energy Efficiency and Renewable Energy (EERE), var samtidig min ilddåb som repræsentant for Novozymes.
NASA: Kritik af olieindustrien
Under konferencen blev en spørger gentagende gange ved med at rette sin stærkt artikulerede kritik imod de tilstedeværende oliefirmaer og deres manglende (ægte) engagement i løsningen af energiproblematikken. Spørgeren var ydermere interessant, idet han repræsenterede NASA. Jeg havde aldrig før haft fornøjelsen af at være i selskab med en forsker fra NASA, ej heller en forsker som med så veldrejede ord og argumenter kunne få opponenterne på glat is.
Kontakt til NASA
Under de indlagte networking-sessioner, lykkedes det mig at få kontakt til Professor Jonathan Trent, som NASA repræsentanten hedder. Med sine vindende og imponerende personlige og professionelle egenskaber som fortæller beskrev Jonathan, hvorledes han forestillede sig at revolutionere dagens olie-drevne økonomi via en række stærke og innovative ideer. Han inviterede mig ligeledes til en algeworkshop, som pudsigt nok skulle foregå på Lolland [medsponsoreret af Innovation Center Denmark], omhandlende hans ideer.
Molekyle som svejtserkniv
For ikke at give et resume af hele den proces, der ledte op til at jeg selv kortvarigt kom til at arbejde for NASA, vil jeg her nøjes med at skrive, at mit professionelle samarbejde med NASA blev støbt med hjælp fra 3 parter; min daværende arbejdsgiver Novozymes, Innovation Center Denmark, Silicon Valley og så Jonathan Trent selv fra NASA.
Fra begyndelsen var det meningen, at jeg skulle lave videnskabeligt forskningsarbejde på et nano-biotek projekt. Ideen var helt enkelt at skabe et molekyle, som kunne agere som en slags svejtserkniv under processering af materialer, som skulle omdannes til brændstoffer. Uden at blive alt for teknisk, kan det siges at svejtserknivs-princippet er specielt, idet at man kan give mange egenskaber til et molekyle – og dermed signifikant forkorte og forbedre økonomien i produktionen af alternative brændsler – noget især NASA er interesserede i, da rumfart som bekendt er en meget energikrævende branche.
Personlig assistent for NASA professor
Anders Handlos Grauslund ved NASA/UC Santa Cruz.
Skæbnen ville det imidlertid anderledes, og min rolle blev i stedet at agere som en slags personlig assistent for prof. Jonathan Trent på et andet omend beslægtet algeprojekt på NASA. Denne rolle gav mig mulighed for at møde og besøge spændende mennesker fra en række af USA’s og verdens bedste forskningscentre og mest innovative forretningsfolk. Blandt disse, folk fra The Jet Propulsion Lab (JPL), Stanford Research Institute (SRI), URS Corp. (et lille firma med 60 tusinde ansatte) og mange, mange, flere.
Jeg arbejdede med udviklingen af projektet, hvis tekniske detaljer jeg ikke vil beskrive her (men kan læses om i bl.a. New York Times, sammen med et hold NASA-ansatte, som formegentlig bliver kraftigt forstærket inden for den nærmeste fremtid.
Pionerånd og ægte ønske om at løse energiudfordringen
Den mest slående erkendelse jeg gjorde, mens jeg havde privilegiet af at arbejde for NASA, var, at se hvor anderledes entusiastisk medarbejderne gik til deres arbejdsopgaver. Der var en pionerånd og et oprigtigt ønske om at ændre på verdens energiproblemer samt en fantastisk glæde og imponerende arbejdsmoral.
Folk arbejdede som besatte. Ikke for personlig vinding – men for et fælles bedste. Jeg kunne ønske mig noget mere af den ånd derhjemme i Danmark. Jeg tror, vi må indse, at der skal arbejdes meget hårdere, hvis vi skal nå et samfund, hvor vi har velfærdssamfundets sociale luksus, men også konkurrenceevne, som kan betale glæderne.
Én fod i udviklingslejren og én fod i den kommercielle lejr
Samtidig med mit NASA engagement, arbejdede jeg desuden for en gruppe forretningsfolk i firmaet Kosha Group. Arbejdet bestod i at klargøre et af koncepterne fra NASAs teknologi til salg. Dette samarbejde ledte efterfølgende til en ansættelse som skandinavisk repræsentant for Kosha Group. Ved at arbejde for NASA og disse dynamiske forretningsfolk, fik jeg en personlig drøm opfyldt. Gennem arbejdet med morgendagens teknologier med en fod i både udviklingslejren og i den kommercielle lejr, blev jeg fagligt beriget på en måde, som jeg nok aldrig ville være blevet det i Danmark.
Bliv reformaktivist!
Slutteligt vil jeg opfordre alle studerende, universiteter og virksomheder i Danmark til aktivt at deltage i den reformation af uddannelsesinstitutionerne, som er nødvendig. Mange danske studerende er ikke interesserede i de processer, som vi højst sandsynligt skal leve af i fremtiden. Det var jeg heller ikke selv, indtil jeg fik syn for sagen gennem en række rejser til universiteter i udlandet. Steder hvor man har lykkedes i at skabe centre, der skal arbejde med det 21. århundredes problemer gennem radikal innovation.
Det kunne vi også gøre i Danmark – så hvorfor gør vi det ikke?
Posted by Research on December 9, 2009
Indlæg af Stig Högberg, forskningsassistent på UC Santa Cruz’s afdeling på NASA Ames, hvor han er med til at udvikle et Microgrid-system på NASA, der består af PV, Vindkraft, Lagring (batteri) og Elbil (TRIAC).
Jeg hedder Stig Högberg, er MA-studerende på Electrical Engineering på DTU og arbejder p.t. for UC Santa Cruz’s afdeling på NASA Ames i Californien. Opholdet kom i stand, da jeg mødte prof. Joel Kubby på sommerskolen LoCalRE i Danmark i 2008, som bl.a. var arrangeret af Innovation Center Denmark, Silicon Valley. Her var jeg med til at udarbejde en eksamensrapport om “hybrid microgrid system med EV som lagrings teknologi”, med Joel som vejleder. Det er den korte version af, hvordan jeg gik fra at være studerende på DTU til at blive forskningsassistent på et micro-grid energiprojekt på NASA.
Microgrid-projektet: Helt kort
Vi arbejder helt basalt på at udvikle et Microgrid-system på NASA (PDF), der består af PV, Vindkraft, Lagring (batteri) og Elbil (TRIAC). Systemets optimeres til at understøtte følgende interesseområder: Uddannelse (Interaktivt kontrol af sol-trackeren online og mulighed for udtrækning og overvågning af data samt IV-kurve for given konfiguration), Effekt balancering (skabe balance ved hjælp af lagringsteknologier i systemet) og EV som reguleringsmekanisme (to-vejs ladning af EV-batteri).
På nuværende tidspunkt har vi 1 kW Sharp PV (photovoltaic) på en 2-akset automatisk sol-søger samt en 0.4 kW Air X vindmølle installeret, som, når færdig, skal lade batterier og levere AC-strøm til vores kontor. Ud over dette er der planer om at udvide mængden af solkraft i systemet med op til 4 kW og tilføje en elektrisk bil. Jeg blev for nyligt bedt om at præsentereNASA for vores idé og argumentere for brugen af en elbil. Dette gik godt, og vi har fået bevilling til at bestille en Triac fra Green Vehicles. Desværre er bestillingen imidlertid blevet forsinket af UCSC, idet man ikke ved, hvordan den skal forsikres, og hvem der skal registreres som ejer. Dette betyder desværre, at jeg ikke når at køre en tur i den inden jeg kommer tilbage til Danmark i midten af december.
Stig Högberg foran verdens største hangar på NASA Ames.
Foto: Dan Dion.
NASA: Bureaukratisk papirtiger
Californien har været og er fantastisk. Det er MEGET anderledes end at være studerende på DTU på godt og ondt. Jeg har efterhånden lagt en del timer ind på projektet på NASA, og vi har bestemt gjort fremskridt. Desværre har meget af arbejdet bestået i administrative opgaver i form af megen e-mailkorrespondance og møder. Det er kort sagt en meget træg proces at få tilladelser til at installere nyt hardware på NASAs område.
Som forventet er der et forholdsvist højt sikkerhedsniveau tilknyttet al færdsel på NASA-grund, og betingelserne er specificeret i en kontrakt, “Space Act Agreement“. Desuden har UCSC og NASA hver deres bureaukrati, som hver især udgør en møjsommelig proces og som ved håndtering af begge samtidig ikke forbedres. Dette betyder i praksis, at alle beslutninger – om det er et søm i væggen eller en vindmølle på taget – skal tages op på møder og udvalg, hvorefter retningslinjer for projektet vil blive dikteret. Til tider bliver en ansøgning afvist, og vi starter forfra.
Fondsmidler med udløbsdato
En anden stressfaktor er fondsmidler med udløbsdato. På projektet er vi meget afhængige af fondsmidler som PI’en (red.: principal investigator) bruger en del af sin tid på at skaffe. Mange af disse bevillinger har en udløbsdato, hvilket stresser os, idet vi er afhængige af, at få NASA til at godkende fx en solcelle på et af tagene, så vi kan få brugt midlerne – inden udløbsdatoen. Da jeg startede, var en af disse bevillinger netop ved at udløbe, og vi blev derfor nødt til at finde en balance mellem indkøb af solcellepaneler, batterier og vindmølle ift. bevillingens løbetid og de nødvendige NASA-tilladelser. I det her tilfælde valgte vi forkert, idet vi satsede på indkøb af solcellerne, hvilket krævede installation af en outside contractor … og den ansøgning havde vi ikke succes med at få igennem NASA inden for fondsmidlernes udløbsdato.
Udbyttet: Ikke som forventet men alligevel helt godt
Som skrevet mellem linjerne er opholdet i Californien ikke gået helt så glat som forventet. På trods af det, har det bestemt været spændende og udbytterigt. Jeg har fået lov til at bruge mine evner til at kommunikere med mange faggrupper – ikke kun ingeniører. Dette er ofte en udfordring, idet vi ingeniører ofte kun taler vores “eget” sprog og kan have svært ved at kommunikere med ikke-ingeniører. Det er jeg afgjort blevet bedre til, hvilket jeg bl.a. oplevede, da jeg gav min præsentation til NASA.
Det internationale netværk, som jeg fik adgang til i Danmark 2008, er blevet endnu stærkere gennem dette ophold, og det er jeg sikker på, at jeg vil kunne udnytte gennem mit fremtidige studium og kommende karriere.
Posted by Research on November 30, 2009
I forrige uge holdt Chuck House, Direktør for Media-X på Stanford og Direktør hos HP Research igennem en 30-årig periode et seminar i anledning af udgivelsen hans nye bog, ”The HP-Phenomenon: Innovation and Business transformation”. Innovation Center Denmark var til stede sammen med en stor del af nuværende og tidligere ledere fra HP samt forskere fra Stanford.
Hvorfor HP?
Anledningen for overhovedet at skrive en bog om HP, er at der ikke er udgivet en eneste bog om Silicon Valleys første og største virksomhed, i modsætning til Apple, Microsoft, Intel osv. der alle er blevet portrætteret og analyseret i mængder af bøger. HP er måske den mest oversete virksomhed, når man snakker om de store virksomheder i Silicon Valley. Hvis man ser på Operating Income (OI) skal
Undertegnede foran garagen hvor det hele startede. Ja, praktikanterne på Centeret kommer skam omkring i dalen!
man tage Oracles (23 mia), Microsofts (58 mia) og Intels (37 mia) samlede OI sammen for at komme i nærheden af HPs på 118 mia. Virksomheden, der blev grundlagt i en garage i Palo Alto i 1939, har formået at innovere og transformere sig selv seks gange (hvor IBM stadig er igang med deres første transformation) fokuserer på en form for kollektiv bottom-up innovationsproces, der giver de ansatte forskere stor frihed i deres arbejdsrutiner og skaber en form for kollektiv innovativ intelligens, der angiveligt ikke findes i andre store virksomheder.
Success på kompetetive markeder
Denne frihed er blandt andet grunden til, at det er lykkedes HP at trænge ind på så mange markeder der kan opfattes som ”red ocean” (dvs. meget kompetetive markeder) og få en ganske stor markedsandel på relativt kort tid. Et eksempel her på er markedet for Laserprintere (opfundet hos Xerox i 1969), som HP trænge ind i fem år ”for sent”, men alligevel lykkedes at få over 50% af markedet på forholdsvist kort tid med deres LaserJet.
Chuck fotograferet under foredraget. Den dårlige belysning beklages hermed.
Fokus på banebrydende forskning
En anden grund til at det er lykkes HP at lave succesfulde radikale innovationer indenfor etablerede markeder er, at HP lægger en anden vægt på tidshorisonten end andre virksomheder. En almindelig virksomhed fokuserer måske 35% af deres ressourcer på nuværende produkter, 60% på produkter under udvikling og 5% på produkt research. Til sammenligning bruger HP 15% på nuværende produkter, 60% på development, 25% på udvikling og 10% på banebrydende forskning, hvilket er karakteristisk for meget innovative virksomheder (3M og Google er andre eksempler på virksomheder med denne tilgang).
Det er svært at gengive Chuck House’s mange historier i en enkelt blog-post, så hvis du har lyst til at læse mere om Silicon Valleys mest innovative virksomhed kan hans bog anbefales. Et af Chucks oplæg fra sidste år om samme bog ligger online hos Media-X, inklusive slides, og det er ganske interessant!
Posted by Research on November 26, 2009
Dorskere fra Danmarks Tekniske Universitets Institut for Fotonik har netop slået verdensrekorden i hastigheden på datatransfer. Den imponerende forskning fra DTU lægger grunden for intensiveret dansk-californisk samarbejde samt workshop på Stanford i janaur 2010.
Hvad siger du til at få fyldt din og 19 venners harddiske på under 1 sekund?
Her er måden hvormed data pakkes illustreret. Mønsteret der har muliggjort den nye rekord ses nederst til højre. Foto: DTU
Med en hastighed på 5,1 Terabit (TB) per sekund har de danske forskere fra High-Speed Optical Communication fra Institut for Fotonik på DTU slået den gamle (tyske) rekord der lød på ca 4 TB/s. Der er tale om en rekord i ”seriel data overførsel”, hvilket vil sige at man bruger forskellige bølgelængder til at sende data. Samtidig er det lykkedes forskerne at knytte mere data end nogen sinde før til hver enkelt laserpuls, hvilket er hovedårsagen til rekorden – man kan simpelthen sende fire gange mere data per laserpuls. En uddybning af de tekniske aspekter i rekorden kan findes på DTU’s hjemmeside.
Lysleder i et datacenter.
5 millioner gange hurtigere end en almindelig bredbåndsforbindelse
Rekorden er umiddelbart ikke synderligt nem at relatere til, men pointen med forskningen er i sidste ende, at udvide kapaciteten i kablerne som vi bruger til internettet så vi, som brugere, kan få større hastighed i vores netværk, og kan sende større datamængder.
Dette er der i høj grad brug for, da internet trafikken på verdensplan vokser med 50-60 % årligt – 5,1 TB/s er cirka 5 millioner gange hurtigere end en gennemsnitlig bredbåndsforbindelse i Danmark, så teknologien har et svar på internettets trafikale problemer. Foreløbig er de første anvendelsesmuligheder primært store data centre hvor afstanden hvorover data sendes typisk ikke er alt for stor.
Dansk-Californisk Fotonik Workshop på Stanford 28-29 januar 2010
Rekorden understreger danmarks stærke position indenfor forskning i fotonik. På Innovation Center Denmark arbejder vi bl.a. på at synliggøre dansk topforskning, der inden for en række forskningsområder er fuldt på højde med forskningen på eliteuniversiteterne Stanford og UC Berkeley. Derfor er vi i øjeblikket i gang med at planlægge en workshop indenfor fotonik sammen med DTU, AAU, UC Berkeley og Stanford samt en række danske og amerikanske virksomheder.
Workshoppen, der bla. arrangeres af Innovation Center Denmark, foregår i Januar i Stanfords faculty Club.
Workshoppen finder sted på Stanford i dagene 28.-29. januar 2010 i forlængelse af Photonics West i San Francisco. Hvis du ønsker at deltage i workshoppen, så har vi netop åbnet for tilmeldingen hér.
Yderligere informationer om DTUs verdensrekord kan findes hér og hér.
Posted by Research on November 24, 2009
En række af de største udfordringer verden står over for i dag er relateret til energi. Hvordan kan en stadig mere energihungrende verdens behov dækkes? Hvordan påvirker vores udledning af CO2 klimaet? Hvor lang tid rækker vores resurser af fossile brændstoffer, og kan vi på sigt erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energi?
Måske er en kort introduktion af mig selv på sin rette plads her. Mit navn er Jakob Kibsgaard, og jeg er PhD fra Aarhus Universitet i fysik og nanoscience. Jeg forsvarede min afhandling, der omhandlede Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) studier af den MoS2-baserede afsvovling katalysator, i efteråret 2008, og fra og med januar 2009 startede jeg på en 2-årig post doc på Stanford Universitet i Californien sponsoreret af Villum Kann Rasmussen Fonden.
Stanford Universitet
På Stanford er jeg en del af professor Thomas (Tom) Jaramillos gruppe (http://chemenew.stanford.edu/faculty/profiles/jaramillo/jaramillo.html), der som helt overordnet mål har at udnytte solen som en vedvarende energikilde. Valget faldt på Stanford, idet jeg i forbindelse med en konference i Californien sommeren 2008 besøgte Toms gruppe. Jeg var i forvejen bekendt med Toms tidligere arbejde fra DTU, hvor han var post doc under professor Ib Chorkendorff, og under mit besøg blev jeg fascineret af både Stanford og i de potentielle perspektiver af forskningen i Toms gruppe.
Solenergi
Her i det solbeskinnede Californien virker solenergi som fremtidig energikilde måske også mere plausibel end i Danmark, men en ting står dog ubestrideligt, nemlig at solen er vores ultimative energi-klide. På blot en enkelt time leverer solen energi nok til at dække verdens energi behov for et helt år. Det virker derfor umiddelbart utroligt tillokkende at finde en omkostningseffektiv måde at udnytte solenergi på.
Model af et fotoelektrokemisk system til at konvertere sollys til brændstoffer, såsom brint eller metanol. Sollys absorberes af halvleder materialet i bunden, hvorefter den derved skabte ladning direkte driver en ønsket kemisk reaktion, såsom splitning af vand eller reduktion af CO2.
Der er dog en række tekniske vanskeligheder ved at udnytte solens energi på stor skala. En af udfordringerne ved solenergi er, at det er en både vejr-, døgn- og årstidsafhængig energikilde i lighed med eksempelvis vindenergi. Det betyder, at det er vanskeligt at sikre en tilstrækkelig og pålidelig energiforsyning, hvilket er et krav, hvis solenergi i fremtiden skal erstatte fossile brændstoffer. En måde at sikre en stabil forsyning kunne være, at omdanne solenergien til kemisk energi, dvs. et brændstof som eksempelvis brint eller metanol. Således vil energien kunne lagres, så den er til rådighed, når der er brug for den, og tilmed vil den være flytbar.
Fotoelektrokemi
Solens lys kan f.eks. omdannes til brint ved at koble fotovoltaik til elektrolyse af vand, men prisen for et sådant tokomponent system er i dag for høj til at kunne konkurrere på stor skala. En lignende, men mere direkte tilgang er at kombinere begge teknologier i en enkelt monolitisk fotoelektrokemisk enhed: en halvleder (eller kombination af halvledere) der kan absorbere fotoner fra solen, og hvis overflade er optimeret til eksempelvis reduktion af vand. På den måde vil den ladning, der dannes ved absorption af solens lys, blive brugt direkte til at drive en ønsket kemisk reaktion, såsom splitning af vand eller reduktion af CO2.
Opstilling til fotoelektrokemisk karakterisering af materialer. Front: Professor Thomas Jaramillo og Zhebo Chen, Bagerst: Blaise Pinaud og Jakob Kibsgaard.
I Jaramillo gruppen arbejder vi med at skræddersy kritiske halvleder og elektrokatalytiske materiale egenskaber ved nanostrukturering, hvilket muliggør helt nye materiale egenskaber indenfor fotoelektrokemisk omdannelse af sollys til brændstof. Jagten på nye elektrokatalytiske materialer forgår bla. i samarbejde med professor Jens Nørskovs gruppe på DTU, der er en af verdens førende indenfor teoretiske forudsigelser af materialer med gode katalytiske egenskaber. Til dato er der ikke et fotoelektrokemisk materiale, der opfylder alle krav til at kunne konkurrere på stor skala med fossile brændstoffer. Udfordringerne i jagten på et konkurrencedygtigt materiale er stadig mange og store, men omvendt er perspektiverne helt enorme, hvis et sådant materiale findes.
Posted by Research on November 17, 2009
Med Obamas sundhedsreform som en snarlig realitet, milliarder af dollars til sundhedsreformer i USA og Danmark i front i verden inden for sundheds-it vil Innovation Center Denmark vha. en Health-Care-Van i efteråret 2010 hjælpe med at tage hul på et nyt dansk eksporteventyr inden for sundheds-it.
Kan teknologisk innovation tøjle de eskalerende udgifter til USAs sundhedsvæsen?
På onsdag den 18. november vil bl.a. Andy Grove, tidligere adm dir. i Intel Corp, og Steve Burd, adm. dir. i Safeway sammen med en række forskere fra bl.a. UC Berkeley diskutere, hvorvidt teknologisk innovation kan tøjle USAs eskalerende udgifter til sundhedsvæsenet. Det sker på Global Technology Leaders konferencen “Translating Technology into Cost-Effective Health Care“.
Denne konference er én af mange i USA i denne tid, der alle handler om, hvordan amerikanerne vha. ny teknologi kan få deres sundhedssystem på ret køl. Udfordringen er ikke blevet mindre akut nu, hvor de amerikanske politikere står over for at gennemføre en reform af sundhedsvæsenet, der indebærer sundhedsdækning af de ca. 40 mio. amerikanere, der hidtil ikke har været dækket.
Dansk ”Health Care-van” på roadtrip i Californien
På Innovation Center Denmark rider vi med på bølgen og er så småt gået i gang med at planlægge en dansk Health Care-Van, der skal køre rundt i Californien næste efterår og over 4 uger præsentere dansk best practises inden for healthy living, health-it, devices, drug development- og delivery
Danske udgifter til sundhed er halvt så høje som de amerikanske, det danske sundhedsvæsen er det næstbedste i Europa, og Danmark i verdenseliten inden for sundheds-it, dvs. it-systemer, hvor sundhedsoplysninger om den enkelte borger registreres, så de kan udveksles på tværs af sundhedsvæsenet og regioner. Forskningsmæssigt er vi også rigtig godt med, idet mange danske forskningsmiljøer er meget langt med at teste teknologi på de danske hospitaler – i tæt dialog med læger, sygeplejersker og patienter. Vi har med andre ord et rigtig godt udgangspunkt for at eksportere dansk know how til USA.
Danmark kan tjene kassen på USA’s sundhedsvæsen
Flere danske medier har på det seneste beskrevet danske muligheder for et nyt eksporteventyr; i Politiken under overskriften ”Danmark kan tjene kassen på USA’s sundhedsvæsen” (Politiken 13. okt. 2009). Steffen Lerche Nielsen, der er Nordisk Healthcare Leader i den danske afdeling af IBM , siger til Politiken: ”Mange af de løsninger og den store knowhow om sundheds-it, vi har udviklet i Danmark , kunne relativt nemt implementeres i USA, når man taler om enkelte delsystemer. Der er store beløb på spil i USA, og vi har gode muligheder for at eksportere knowhow”.
Kom med i Health Care-vanen!
I de kommende måneder går vi i gang med at udvikle konceptet for vores Health Care-van. Vi taler allerede med en række danske aktører, der er interesserede i at deltage. Skriv til os, hvis du vil høre mere om, hvordan du kan kan deltage!
Posted by Research on November 10, 2009
Reportage fra en time i selskab med Vint Cerf, internettets fader, hos Palo Alto Research Center, PARC, om internettets fremtid.
Vint Cerf – The father of the internet
Det tidligere Xerox PARC (hvor musen og GUI’en blev opfundet) nu blot PARC, lægger hver torsdag lokale til en prominent taler indenfor teknologi eller videnskab. Vint Cerf, Google´s chefevangelist og anerkendt som ”the father of the internet” gav en lille times briefing om Internettet og hvor det bevæger sig hen.
"The birth of the Internet" er placeret i Gates Computer Science Building på Stanford Universitets campus.
Evangelist hos Google
Iført et gråt suit og med rigelige mængder af jokes oppe i ærmet indtog Vint Cerf hjemmevant scenen og startede med at konstatere, at han som evangelist, betegnede sig som ”Geek Orthodox”. Så var linien lagt. Denne mand, der har været ansvarlig for bl.a. at skrive TCP/IP (Transmission Control Protocol/Internet Protocol) protokollen brugte desværre halvdelen af tiden til at reklamere for Google. Herefter gav han heldigvis nogle meget interessante perspektiver på internettets fremtid.
1,668 mia brugere på internettet
Cerf lagde ud med at se på de ting, der sker med internettet i øjeblikket. Der er per 1. juni 2009 registreret 1,668 mia brugere på internettet, og som Cerf pointerede: Som evangelist mangler han stadig at overbevise 75% af jordens befolkning….
Vinton Cerf - Internettets fader
Herudover er udrulningen af Ipv6 godt på vej – Google er skiftet men anvender stadig de gamle IP adresser, men pladsproblemet skulle være løst. Udregningerne viser at vi løber tør for IP adresser i 2011 og de 3.4×1038 nye adresser falder derfor på et tørt sted.
Andre store ændringer er:
Google Wave og clouds
Overordnet ser Cerf et stort potentiale i øget samarbejde (eksempelvis gennem Google Wave) men også indenfor nye områder såsom Clouds. Flere af de største virksomheder har clouds (Microsoft, google, IBM osv) men de er ikke i stand til at tale med hinanden.
Herudover poienterede Cerf, at vi nok skal vænne os til at flere og flere ting i vores hjem bliver integreret i vores online aktiviteter. Selv havde Cerf en vinkælder der sendte ham SMSer når temperaturen i vinkælderen røg udenfor et bestemt område.
På sikkerhedsfronten understregede Cerf, at kryptering IKKE er svaret på manglende sikkerhed – snarere tværtimod, idet kryptering også gør det muligt at skjule vira og trojans i en besked.
En anden bekymring er Bit-Rot, der i princippet betyder at vores digitale dokumentformater bliver forældede og derfor ikke kan læses om for eksempel 20 år.
Internet på månen?
Cerf sluttede af med at fortælle om sit projekt med at etablere et internet i rummet, således at man kan få wireless på månen, hvis det nu skulle være nødvendigt at tjekke sin mail der. Det gøres meget simpelt ved at alle satelitter, der sendes op har en wireless transmitter og de nødvendige konfigurationer installeret, og derefter kan snakke sammen således at der også er et trådløst netværk i rummet.
I sandhed en interresant mand, med nogen meget interessante ideer – så længe, at han ikke prædiker om alle Googles fortræffeligheder!
Posted by Research on October 22, 2009
Stanford præsident John hennessy fejrer Woods Institute for the Environments 5. års jubilæum med at annoncere en energiplan for Stanford, der indebærer investeringer for mere end 1.3 mia. DKK. Målet er, at reducere energiforbruget på Stanford med 20 pct. inden 2020, men hvis det skal lykkes skal Californien lære af Danmark.
Green Lighhouse i København
Inden vi når til Stanford, er det på sin plads med en lykønskning til Københavns Universitet med åbningen af deres Green Lighthouse, der er Danmarks første offentlige CO2-neutrale hus. I denne uge blev dørene slået op i perfekt timing forud for COP15 klimatopmødet i København i december 2009.
Y2E2….næsten CO2 neutral
Stanford indvidede sidste år The Jerry Yang and Akiko Yamazaki Environment and Energy Building, bedre kendt som Y2E2. Bygningen er sponsoreret af Stanford alumne Jerry Yang, der bla. er grundlægger af Yahoo!, og målet er at bygningen, der huser tværvidenskabelig miljø-, klima- ogenergiforskning bliver CO2-neutral. Jeg vil foreslå Stanford folkene at lade sig inspirere af KUs Green Lighthouse og Teknologisk Instituts Energy FlexHouse?
Y2E2 bruger halvt så meget energi og 90% mindre vand end en tilsvarende bygning i Palo Alto.
5 års jubilæum på Stanfords Woods Institute for the Environment
Y2E2 huser bl.a. Woods Institute for the Environment (WIE), der i går fejrede sit 5 års jubilæum. Med udgangspunkt I missionen “Creating Practical Solutions for People and the Planet” er WIE centrum for forskning, uddannelse og implementerring af miljø- og energiløsninger på Stanfordsamt 20 lande verden over, herunder bl.a. Kina, Indien og Hawaii. De seneste 5 år har ikke færre end 88 forskere fra 25 institutter fra alle 7 fakulteter på Stanford samt hundredevis af studerende samarbejdet på mere end 100 konkrete miljø- og vedvarende energi løsninger verden over.
1.3 mia. DKK til ny energiplan på Stanford
Præsident John Hennessy annoncerede under sin fødsels¬dags¬tale til WIE, at Stanford ovenpå en 2-årig kort-lægnings¬¬proces af energiforsyningen på campus, vil investere ca. 1.3 mia. DKK i en ny energiplan, der inden 2020 skal reducere energiforbruget med mindst 20 pct. Alt dette kan ske med eksisterende teknologi og indebærer i princippet ”blot” ændringer i energiforsyningen. Pointen er, at der i dag er mange bygninger og laboratorier på campus, der både varmes op og køles ned samtidig og uafhængigt af hinanden. Med en ny koordineret organisering af energiforsyningen kan man undgå energispild til simultan opvarmning og nedkøling og frem til 2050 spare op til 3.2 mia. DKK.
Prominente fødselsdagsgæster
Blandt de 500 fødselsdagsgæster var udover præsident Hennessy bl.a. Julie Packard, datter af David Packard, der som ung biologistuderende på Stanford fik ideen til det der blev Monterey bay Aquarium og i denne uge fejrer 25 års jubilæum som et af verdens fineste akvarier, havkonservatorier og forskningslaboratorier. Lynn Orr, der leder The Precourt Energy Efficiency Center på Stanford var også til stede. Centeret modtog for nylig 500 mio. DKK til forskning i at tackle verdens energiproblemer. Gæsterne inkluderede også et helt hold forskere fra Hawaii der lykønskede WIE ved at synge og spille folkesange på Hawaiiansk .
Der bliver sunget fødselsdagssang for Woods Institute for the Environment
Verden på 100 pct. ren, vedvarende energy i 2030
Vi blev også undervejs præsenteret for en række forskningsprojekter i regi af WIE. Et helt dugfrisk forskningsprojekt ledet af professor Mark Z. Jacobsen har vist, at det er muligt, at verden kan skifte til 100 pct. ren, vedvarende energi i 2030, hvilket dog bl.a. vil indebære lukningen af ikke færre end 13.000 kulkraftværker.
Danske muligheder
Forskerne fra WIE kender til de mange flotte danske resultater inden for klima- og energi, og der er danske muligheder både for samarbejde og forskerudveksling, hvis det har interesse må I endelig skrive til mig.
