Godt Nytår!

Godt nytår fra Silicon Valley. Vores nytårsfortsæt herfra er at begynde at bruge bloggen flittigt og holde jer orienteret om, hvad der foregår i Silicon Valley.

Årets første måneder byder altid på en del spændende arrangementer, hvor eksperter fra Silicon Valley giver deres bud på, hvad der fra et teknologisynspunkt kommer til at præge det kommenede år. Allerede i sidste uge deltog jeg i et netværksevent arrangeret af en af dalens mange netværskorganisationer SVASE 

Panelet bestod af førende venture kapitalister, der hver skulle give deres bud på hvad ”Where the Hot money will be going in 08”. De kom med mange input til hvad der var hot for tiden, men sagde i samme åndedræt at det der var hot for tiden var bestemt ikke hvad de ”hotte” penge ville gå til, da de gode VC’ere investerer i projekter, der bliver hotte om 2-3 år.Der kom flere spændende bemærkninger i løbet af aftenen, bl.a. blev det slået fast at SaaS (Software As A Service) er en vindende forretningsmodel, der stadig tager til i popularitet i Silicon Valley. Der blev også talt en del om Web 2.0 løsninger for Enterprise, som er forventet at blive det næste store hit, ligenu ventes der på, at der sker nogle store opkøb indenfor området. Endelig var Mobile web browsing på tale, som noget der ville få nogle gennembrud i 2008.

Pga. det netop afsluttede CES (Consumer Elctronics Show) i Las Vegas, drejede samtalen også en smule ind på netop forbruger elektronik, som ofte er et område VC’erne i Silicon Valley forsøger at styre uden om pga. den store risiko forbundet med at afsætte i detailhandlen samt at skulle forecaste forbrugerenes reaktioner på nye produkter. Paneldeltagerne havde dog set nogle interessante trends ved CES, som bl.a. ”content everywhere” fænomenet at forbrugerne i fremtiden vil have adgang til vores data og media allesteder, på pc’en, i bilen og ikke mindst på vores tv. Tv på mobiltelefonen var også noget der var blevet lagt mærke til.

Alt i alt må jeg sige, at jeg var lidt skuffet over denne event, da jeg ikke synes panelet var særlige meddelsomme, men der er flere af denne slags event og en jeg ikke vil gå glip af og også skrive mere om er Churchill Clubs Top Tech Trends event, der som regel løber af staben i marts. Se noter fra sidste års event, hvor 4 af Silicon Valley absolutte tankeledere (thought leaders) gav deres input til kommende trends i teknologi.

Vi håber at møde mange af jer i det nye år. Hold øje med kalenderen for hvornår vi er på besøg i Danmark og vi håber at mange af jer vil deltage i studieturen vi i øjeblikket er i fuld gang med at arrangere i samarbejde med itforum Midtjylland. Turen går til Silicon Valley og Web 2.0 Expo i San Francisco i april 08, se her for mere information.

Lene Sjorslev Andersen

Email: lsa@innovationcenterdenmark.com

Nyt fra Silicon Valley

Innovation Center Denmark, Silicon Valley og it-forum midtjylland har indgået et spændende samarbejde. Formålet med samarbejdet er at stille den viden vi indsamler fra vores udkigspost her i Palo Alto til rådighed for it-forums medlemmer med henblik på at inspirere og skabe innovation.

Siden dotcom boblen har Silicon Valley udviklet en meget enkel model, som venturekapitalisterne anvender, når de evaluerer opstartsvirksomheder. Den model vil vi gerne lære danske ICT opstartsvirksomheder, for at sikre, at de bruger ressourcerne rigtigt fra starten. Det er vores ambition at opbygge en værktøjskasse her på siden, som vi vil fylde op med meget brugbare templates og case-beskrivelser samt nyttige checklister og links.

Derudover vil vi blogge om ICT tendenser og begivenheder her i Silicon Valley. Vi udgiver også et newsletter, som du kan abonnere på fra vores hjemmeside www.innovationcenterdenmark.com – det seneste newsletter er fra TechCrunch40 konferencen, som vi deltog i.

Men først er det vel på sin plads at introducere Innovation Center Denmark, Silicon Valley.

Vi er en ny type udenrigsrepræsentation, etableret i et samarbejde mellem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Innovation og Udenrigsministeriet (Eksportrådet). Det lyder stift – men det er det ikke!

ICDK Silicon Valley blev startet i juni 2006 som et pilotprojekt med det formål at bygge bro mellem Silicon Valley og Danmark. Vi har fire veldefinerede arbejdsområder: ICT, Life Sciences, Clean Tech og Design. Vi er 11 medarbejdere i alt, hvoraf de to er udsendte og resten er lokalt ansatte. Lene Sjørslev Andersen er Account & Project Manager for ICT, så hun vil levere input fra sin travle hverdag i Silicon Valley. Udover de fire hovedområder har vi tre teams, et innovationsteam, et R&D team og et Invest in Denmark team.

De forskellige teams har naturligvis også forskellige målgrupper, så vi betjener universiteter og forskningsinstitutioner, US virksomheder og danske virksomheder, med hovedvægt på BornGlobal virksomheder med globalt potentiale. Derudover har vi 5 kontorer, som vi lejer ud til danske virksomheder, der har brug for en base i forbindelse med opstart i USA. Der er pt udsolgt, men også stor udskiftning, da vi ikke er en permanent løsning.

Pilotprojektet gik sådan, at der i slutningen af september 2007 blev åbnet endnu et Innovationscenter i Shanghai, og der er et tredje på vej i München i januar 2008.

Mange hilsner

Marianne Toftegaard Poulsen

Innovationschef

mtp@innovationcenterdenmark.com

Velkommen til it-forums ICDK-blog

På denne blog kan du følge med i viden, nyheder og trends fra Innovation Center Denmark, Silicon Valley – tilpasset it-forums medlemmer.

Udover bloggen, har itforum og Innovation Center Denmark sammen lanceret en wiki, hvor vi løbende vil bidrage med trend spotting, interessante links og boganbefalinger, give information om kommende studieture til verdens “IT- og teknologibrændpunkter” som f.eks. Silicon Valley – ligesom du kan finde viden om tendenser i IT-verdenen uden for Danmarks grænser. Endelig vil du også kunne se, hvornår vi i it-forum afholder arrangementer om internationalisering, hvor du bl.a. har mulighed for at få rådgivning og inspiration fra Innovation Center Denmarks medarbejder, når de er hjemme på besøg.

Husk også at tjekke listen over relevante links og blogs, hvor du selv kan gå på yderligere opdagelse i IT-verdenens uendelige univers.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...