Status: Investering på tidligt stadie – Silicon Valley forår 2009

Hvad skal der til for at få økonomisk hjælp til en ny virksomhed i vores økonomiske tid og situation? Jeg deltog i dag i et såkaldt ”angel investor” (enkeltperson investor) event, hvor temaet var, hvordan aktiviteten på investerings markedet ser ud på nuværende tidspunkt, og i hvilket omfang man kan forvente tidlig investering i ens produkt/service som iværksætter.

Der er ingen tvivl om, at finansiering er blevet hårdere at opnå i løbet af de sidste 8-12 måneder. Men for mange, og især investorer, er det på mange måder positivt. Nu bliver der udelukkende fokuseret på de rigtige og fornuftige forretninger, og produkter der virkelig løser et problem i markedet. Den økonomiske krise har gjort, at vi er kommet tilbage til folks behov, lyder meldingen fra investorerne. Den økonomiske situation har til gengæld også den effekt, at iværksættere ikke længere blot kan sælge en idé eller koncept og tro, at de kan opnå finansiering. Det er blevet nødvendigt som iværksætter, at have et hold bag sig og det rigtige hold vel og mærke! Et hold af min. 2-3 personer og gerne personer som komplimenterer hinanden og/eller har haft tidligere vellykket samarbejde. Udover et stærkt hold er det også nødvendigt, at have en demo og endnu bedre et produkt som allerede er på markedet!

Det gør virkeligheden svær for rigtige mange iværksættere, da det kræver kapital, at skubbe sit produkt på markedet, ligeledes at betale sine medarbejdere. Og da man før kunne vende sig mod angel investorer for tidlig finansiering, så gør nutidens økonomiske situation den finansierings løsning rigtig svær og udfordrende. Så hvad er løsningen? Spørger du investorer i Silicon Valley, så handler det om at ”bootstrappe” (dybest set betale selv) og søge i dit nære netværk (familie og venner) for økonomisk støtte. Først, når du har fået økonomiske støtte fra anden side, er angel investorerne klar til din salgstale. Der er dog undtagelser, hvis du spørger en investor, for når alt dette er sagt, så er den ”gode ide” aldrig for tidligt ude!

Puha, det bliver aldrig nemt at være iværksætter!

5 korte facts om en anerkendt ”angel investor” i Silicon Valley, Jeff Clavier

      Investor der har lavet 60 ”deals” på 5 år, han blev i 2008 anerkendt som ”one of 25 most influential people on the web” af Businees Week

      Kun 5 % af alle kandidater som søger kapital opnår faktisk økonomisk støtte

      1 ud af 20 ansøgere opnår et første investor møde

      Kun ansøgere med bekendtskaber i investors netværk kan opnå interesse

      5 af Jeff Claviers investeringer i Web 2.0 virksomheder er sidenhen blevet solgt til store virksomheder som Yahoo og AOL

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *