Ugens virksomheds fokus: Twitter

Twitter and ”tweets” er indenfor de seneste få år blevet til dagligdags snak for de fleste amerikanere. Fagfolk, skuespillere og virksomheder bruger twitter som markedsføringskanal og effekten har vist sig at være enorm. Twitter var det hurtigst voksende sociale netværk i februar 2009 (kilde) og har i dag næsten 10 millioner unikke brugere. Kundseservice har igennem twitter fået en anden betydning og informationer er ikke længere kun tilegnet professionelle fagfolk men nærmere den almene borger og ”real time” nyheder.

Jeg har samlet data fra forskellige interessante grafer og statistikker fra Twitter og effekten er deres social værktøj. Se nedenstående for links og video:

–      Twitter demografi – Maj 2009

–      Twitter facts – 2009

–      Top 100 ”twittere”– 2009

–      Twitter statestik rapport – 2009

–      27 Twitter ”værktøjer” – Maj 2009

–      10 råd om twitter redskaber – Marts 2009

–      Gode råd om ”Friendfeed” og Twitter – April 2009

–      Twitter i forhold til andre sociale værktøjer – Marts 2009

–      Hvordan man bruger twitter i din virksomhed – April 2009

Fra wikipedia (http://da.wikipedia.org/wiki/Twitter):

Twitter er et socialt netværk og mikro-blogging-hjemmeside, der giver brugerne mulighed for at sende egne og læse andre brugeres opdateringer, også kendt som tweets. Det er tekst-baserede posts, der er op til 140 tegn lange. Opdateringerne vises på brugerens profil og kan ses af de andre brugere, der følger vedkommende. Opdateringerne kan sendes via hjemmesiden eller via sms, mens de også kan læses som rss-feed.

Siden blev grundlagt i marts 2006 som et forsknings- og udviklingsprojekt. Twitter har fået en del omtale fordi en række nyheder er blevet rapporteret hurtigere af Twitter-brugere end af gængse nyhedsmedier på nettet. det gælder f.eks. flystyrtet på Hudson floden og Turkish Airlines flystyrtet ved Schiphol-lufthavnen i februar 2009.

Status: Investering på tidligt stadie – Silicon Valley forår 2009

Hvad skal der til for at få økonomisk hjælp til en ny virksomhed i vores økonomiske tid og situation? Jeg deltog i dag i et såkaldt ”angel investor” (enkeltperson investor) event, hvor temaet var, hvordan aktiviteten på investerings markedet ser ud på nuværende tidspunkt, og i hvilket omfang man kan forvente tidlig investering i ens produkt/service som iværksætter.

Der er ingen tvivl om, at finansiering er blevet hårdere at opnå i løbet af de sidste 8-12 måneder. Men for mange, og især investorer, er det på mange måder positivt. Nu bliver der udelukkende fokuseret på de rigtige og fornuftige forretninger, og produkter der virkelig løser et problem i markedet. Den økonomiske krise har gjort, at vi er kommet tilbage til folks behov, lyder meldingen fra investorerne. Den økonomiske situation har til gengæld også den effekt, at iværksættere ikke længere blot kan sælge en idé eller koncept og tro, at de kan opnå finansiering. Det er blevet nødvendigt som iværksætter, at have et hold bag sig og det rigtige hold vel og mærke! Et hold af min. 2-3 personer og gerne personer som komplimenterer hinanden og/eller har haft tidligere vellykket samarbejde. Udover et stærkt hold er det også nødvendigt, at have en demo og endnu bedre et produkt som allerede er på markedet!

Det gør virkeligheden svær for rigtige mange iværksættere, da det kræver kapital, at skubbe sit produkt på markedet, ligeledes at betale sine medarbejdere. Og da man før kunne vende sig mod angel investorer for tidlig finansiering, så gør nutidens økonomiske situation den finansierings løsning rigtig svær og udfordrende. Så hvad er løsningen? Spørger du investorer i Silicon Valley, så handler det om at ”bootstrappe” (dybest set betale selv) og søge i dit nære netværk (familie og venner) for økonomisk støtte. Først, når du har fået økonomiske støtte fra anden side, er angel investorerne klar til din salgstale. Der er dog undtagelser, hvis du spørger en investor, for når alt dette er sagt, så er den ”gode ide” aldrig for tidligt ude!

Puha, det bliver aldrig nemt at være iværksætter!

5 korte facts om en anerkendt ”angel investor” i Silicon Valley, Jeff Clavier

      Investor der har lavet 60 ”deals” på 5 år, han blev i 2008 anerkendt som ”one of 25 most influential people on the web” af Businees Week

      Kun 5 % af alle kandidater som søger kapital opnår faktisk økonomisk støtte

      1 ud af 20 ansøgere opnår et første investor møde

      Kun ansøgere med bekendtskaber i investors netværk kan opnå interesse

      5 af Jeff Claviers investeringer i Web 2.0 virksomheder er sidenhen blevet solgt til store virksomheder som Yahoo og AOL

Hvis ingen snakker om dit Brand, så er det dødt!

Online samfund og skabelse af et brand i de sociale medier var temaet da jeg forleden dag deltog i et event hvor web kongen og skaberen af Seesmic og LeWeb conference, Loic Le Meur var taler. Først of fremmest så kan man ikke andet end blive taget med storm og begejstring når man lytter til manden bag så mange succeshistorier og engagement for sit proffessionelle liv. Loic lever sit liv i den online verden og er aktiv døgnet rundt på Twitter, Facebook, blogs og hvad ellers der måtte være af sociale web 2.0 medier! På en times foredrag gav Loic sine gode råd og erfaringer med brug af online sociale medier og samtidig begundede han sin påstand om, at marketingsbureauer er spild af tid og penge, og iøvrigt fuldstændig ubrugeligt i forhold til at bringe dit produkt ud til kunden i en online verden!

Her er hans råd og erfaringer:

      Start med at dele oplysninger på nettet, find et område som folk er interessede i og fokuser på de områder hvor du kan hjælpe andre. Tit og ofte er det et niche produkt/service.

      Opret et ”samfund” på nettet, gør dig fortjent til at folk vil følge dig; Hjælp andre og del oplysninger. Bliv kendt (få venner) ved at kommentere på andres blogge (helst pro-blogs).

      ”Word of Mouth is key”! Hvad dine venner mener betyder noget!

      Når du har oprettet et online samfund så kan du begynde at ”sælge” din ide. Hvis dine venner kan lide ideen, fortæller de den videre til deres venner. F.eks. du har 500 venner, dine venner fortæller deres 500 venner om din ide = 250.000 folk kender til din ide!

      Vær åben og ydmyg over for forslag fra dit samfund; de kan være dine potentielle kunder! Så i stedet for, at du opsøger dine kunders behov så opsøger de dig!

      Når du har fundet et produkt skynd dig at ekspedere! Den online verden venter ikke på dig!

      Karakteristik af fremtidens målgruppe/kunder ifølge Loic Le Meur:

o    Alt skal være gratis! (dårlig nyhed)

o    Ingen markedsføring (ads på hjemmesider), det distraherer! (dårlig nyhed)

o    Hvis vi ikke kan lide dig (virksomhed) så fortæller vi alle om det! ( Det herlige ved internettet og soicale medier, vi deler alt på nettet!)

o    Vi har ingen loyalitet. Hvis konkurrenten har noget der er bedre, skifter vi produkt i morgen! (god og dårlig nyhed, det gælder for alle virksomheder)

o    Vi vil have det hele nu og her! Ikke i morgen!

o    Hvis vi kan lide dig, fortæller vi det til alle! (GOD nyhed)

o    Vi (virksomheder) er alle i samme bås, ingen kan gemme sig i den online verden! Ikke engang i weekenderne! (God nyhed)

      Vær opmærksom på, at din online identitet er transperent, offentlig og tilgængelig for alle!

      Etik er meget vigtigt, en løgn eller et dårligt udsagn vil altid ramme dig i sidste ende. Lad være med kritisere dine konkurrenter, man ved aldrig om de kan komme dig til hjælp på et tidspunkt.

      Lad være med at stå stille, lyt til dine ”venner”, dit samfund. På den måde bliver innovation ikke en opgave men mere en del af din hverdag og fremtidige portefølje!

Facebook – det nye hotte CRM system?

Facebook har på nuværende tidspunkt 200 millioner brugere, der bliver brugt 3 millioner minutter sammenlagt om dagen på Facebook. Facebook har 660,000 udviklere i 180 lande og bare i Danmark er der næsten 700,000 brugere.

Det giver mange muligheder for forretningsverdenen at have så mange mennesker samlet, og så med hver deres personlige profil! Under Web 2.0 konferencen i San Francisco holdt forfatter og marketingsagenten Clara Shih et foredrag om Facebook og hendes fortolkning i bogen, The Facebook Era. En fortolkning som handler om, at Facebook er blevet til det nye hotte CRM system og hvordan vi i forretningssammenhænge kan bruge det som et utroligt stærkt redskab. Salesforce.com, som laver CRM systemer, bruger allerede sociale medier som del af deres produkter.

Marketing og salgsagenter i virksomheder er ikke længere overladt til uanede salgsopkald, spørgeundersøgelser og hvad der ligner tilfældige ”stikprøver”. De har nu fået magten til kolossale mængder af personlige profiler på nettet, herunder Facebook, LinkedIn, Twitter og Google som sociale platforme og søgeredskaber og som i sidste ende bliver til ens helt eget CRM system! Der er ikke længere brug for omfattende kundekartoteker og lange memoer. De sociale medier har gjort det muligt, at holde dine helt egne personlige forretningsforbindelser på nettet, uden brug af aggressive, opsøgende og dyre metoder for fange dine kunder. Forretningsverdenen er ifølge Clara Shih, ved at skifte til en mere tilbagelænet og personlig stil som gør værdien af såkaldte ”weak ties” meget større end før. Forretningsaftaler er i langt større grad end før opbygget omkring fænomenet af Den lange hale; at sælge mindre af mere. Magten af, at kunne kontrollere hver enkelt kunde, helt ned til det personlige plan, er vejen til fremtidig succes og de sociale medier er blevet nøglen som skal åbne disse muligheder. I hvert fald ifølge Clara Shih, som iøvrigt mener, at dette fænomen allerede eksisterer på højeste plan i USA.

Spørgsmålet er hvorvidt man etisk kan bruge alle disse sociale medier som kundekartotek og hvor i lang tid vi kan leve i den tro, at kunden ikke opfatter det ”belastende” at have sælgere som sine ”online venner”? Hvor er grænsen imellem venner og potentielle forretningsforbindelser og er vi i hele taget klar til at give tillid til så stor åbenhed? I  USA er begrebet ”Social Media” lige så meget mulige forretningsforbindelser som det er en gammel folkeskoleven man ikke har set i årevis. Jeg har personligt ikke vænnet mig til tanken om, at have min Facebook profil til åben skue for alverdens sælgere, men på den anden side hvem ved om det kunne åbne døre til nye muligheder, nye forretningsforbindelser som JEG rent faktisk kunne bruge til noget? Tør man tage den risiko??  

  facebook_cartoon

 

 

Råd til at fastholde kunder på din hjemmeside

Din hjemmeside er ofte din virksomheds vigtigste ansigt udadtil og det er ekstremt vigtigt, at håndtere dine kunder på den helt rigtige måde således, at de vil vende tilbage til dig uden at føle sig presset eller utilpas. Under Web 2.0 konferencen i San Francisco var jeg inde og høre et foredrag som omhandlede hjemmesider og gode råd til hvordan man skal håndtere både gamle og nye potentielle kunder. Selvom foredraget var sat op som beskrivelse af et kærlighedsforhold imellem virksomheden og kunden, og det i sig selv godt kan virke lidt overdrevet så synes jeg alligevel, at indholdet var relevant og brugbart i mange sammenhænge.

Her er de pointers jeg fik ud af det:

 

tabel11

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...